Drama: Sad blødende i deres biler

En person er anholdt efter den uhyggelige hændelse

En person er anholdt efter politiet natten igennem har forsøgt at opklare den uhyggelig hændelse, der udspillede sig i Aarhus torsdag aften. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Blødende i deres biler

Her blev to mænd på henholdsvis 22 og 24 år angrebet med kniv. 

Klokken 17.50 modtog Østjyllands Politi en uhyggelig anmeldelse om uro på Hammershusvej i Aarhus V. 

To personer kom alvorligt til skade ved et knivstikkeri torsdag aften.

Flere personer havde overfaldet to mænd på en parkeringsplads, og da politi og ambulance ankom få minutter senere, fandt de de to ofre, der sad blødende ved deres bil. De blev hastet til behandling for deres alvorlige kvæstelser.

Internt opgør

Der er formentlig tale om et internt opgør i rockermiljøet, lyder det fra politiet. 

Flere adresser er blevet undersøgt i forbindelse med opgøret, lyder det fra Østjyllands Politi, som kan afsløre, at en af de mistænkte i sagen, en 27-årig mand, er blevet anholdt i Aalborg. 

Powered by Labrador CMS