Dreng målte penis indvendigt med USB-kabel

En 15-årig dreng ville sætte centimeter på sin manddom

Røntgenbillede af kablet - og dele af kroppen.
Røntgenbillede af kablet - og dele af kroppen.
Udgivet Opdateret

En 15-årig dreng har i en form for et bizart eksperiment ført et USB-kabel - med stik - op i sit urinrør.

Det kostede en tur til hospitalet og en operation.

Det skriver Science Direct.

Den unge mand ville måle længden på sin manddom - og brugte et USB-kabel som instrumentet til at nå et resultat.

Gik i hårdknude

Hvorfor et USB-kabel melder historien intet om. Heller ikke, hvorfor han valgte at føre det op gennem sit urinrør - hvor det til sidst sad uhjælpeligt fast.

Den 15-årige englænder forsøgte selv at hive kablet, der - bogstaveligt talt - var gået i hårdknude, ud - men uden held.

De to USB-stik i kablet har næppe gjort den øvelse meget lettere. 

Derfor blev et lokalt hospital kontaktet. 

På hospitalet bad drengen - måske meget forståeligt - om at blive undersøgt uden mors tilstedeværelse i lokalet. 

Kablet blev herefter fjernet ved en operation.

Her ses, hvordan kablet er blevet klippet over, inden det blev fjernet.
Her ses, hvordan kablet er blevet klippet over, inden det blev fjernet.

Drengen fik indsat et kateter og blev udskrevet næste dag. 

Ifølge rapporten har den uheldige ungersvend foreløbig ingen større mén. 

I rapporten står endvidere, at på trods af, sådanne episoder ikke hører dagligdagen til, er der fundet blandt andet nåle, ståltråd og skaller fra pistacie-nødder i urinrør. 

Powered by Labrador CMS