Mand sagsøger læger for at skære syv centimeter af hans diller

"Det var meningen, at operationen skulle hjælpe, men jeg kom tilbage med en halv penis."

Manden led af Peyronies sygdom. Det betød, at lægerne blev nødt til at skære en stor del af hans penis af.Arkivfoto: SCANPI
Arkivfoto: SCANPI

Udgivet Opdateret

En mand sagsøger sine læger, fordi de har  forkortet hans penis med syv centimeter i en operation, der skulle rette op på hans skæve pjort. Ifølge ham fortalte lægerne aldrig, at hans penis ville blive forkortet i operationen. Det skriver The Sun.

57-årige Željku Nosiću fra Zagreb i Kroatien blev diagnosticeret med Peyronies sygdom, efter han fandt en pinefuld knude på sine kønsdele for to år siden. Sygdommen får knuder til at blive formet i skaftet på penissen. Det kan få den til at blive skæv, når man får erektion.

Vågnede op med halv penis

Nosiću fik indsprøjtninger som behandling mod den pinefulde sygdom. Men da det ikke hjalp, blev han rådet til at gå under kniven og få foretaget en operation. Ifølge ham glemte lægerne bare lige at fortælle ham om en af “bivirkningerne”. Nemlig at hans penis ville blive forkortet en hel del.

Så da Nosiću kiggede på sin penis efter operationen, fik han et chok. For da han tog forbindingerne af, efter sårene var helet, var hans penis skrumpet med hele seks-syv centimeter.

– Det var meningen, at operationen skulle hjælpe, men jeg kom tilbage med en halv penis, siger han.

Hvad er Peyronies sygdom?

Peyronies sygdom får penis til at være bøjet under rejsning. Det er mest almindeligt for mænd over 40 år.

Det er en betændelsestilstand, som i sin aktive fase ofte medfører smerter og ømhed i penis, og som begrænser lysten til seksuel aktivitet.

Symptomerne inkluderer en hård klump i skaftet på penis, hvilket får den til at bøje, når den er i rejsning. Sygdommen kan også resultere i tab af længde eller omkreds.

Det er ikke helt sikkert, hvad der er skyld i sygdommen, men den forekommer nogle gange, hvis penis bliver skadet under sex.

Tilstanden forbedres nogle gange uden behandling eller ved behandling med injektioner. Operationer bliver kun taget i brug i alvorlige tilfælde.

Kilde: NHS & Sundhed.dk

Nosiću er overbevist om, at operationen ikke blev udført ordentligt. Det har han planer om at bevise i retten, derfor har han sagsøgt de læger, der stod bag operationen.

Powered by Labrador CMS