Dropper terrorsigtelse

16-årig dreng går fri

Udgivet Opdateret

Anklagemyndigheden har droppet sigtelsen mod en 16-årig dreng, der var mistænkt for overtrædelse af terrorlovgivningen ved at tilslutte sig gruppen Feuerkrieg Division, skriver DR.

Det oplyser anklager Rune Rydik.

- Den 26. august er der sket påtaleopgivelse, og det vil sige, at sagen er slut for hans vedkommende.

- Efterforskningen tager den tid, den tager. Vi skal være helt sikre på, at vi retsforfølger dem, der er skyldige og ikke dem, der er uskyldige, siger Rune Rydik til dr.dk.

Mangler kommentar

Det har ikke været muligt for Danmarks Radio at få en kommentar fra drengens forsvarer.

Politiet anholdte den 16-årige og en 15-årig dreng i foråret. Drengene havde ifølge sigtelserne sendt et ansøgningsskema til den højreradikale nynazistiske gruppe Feuerkrieg Division. 

Her angav de ifølge sigtelserne, at de havde våbenkendskab samt kendskab til ideologien bag gruppen.

Fængslede kun den 15-årige

Både den 15-årige og den 16-årige blev krævet varetægtsfængslet, men dommeren valgte kun at fængsle den 15-årige, oplyser DR.

Opdateres

Powered by Labrador CMS