En person død ved bygnings-kollaps
Bygning styrter sammen over to personer
En person er omkommet i en ulykke på Nordre Kobbelvej i Fredericia.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Personen døde, da en bygning på en virksomhed styrtede sammen over vedkommende samt yderligere en person.
De pårørende til den afdøde er underrettet.
Alarmen om ulykken gik klokken 12.50
Hastet på hospitalet
Den anden person, der blev fanget under bygningen er blevet hastet på hospitalet med ambulance.

Vedkommende betegnes af politiet som "tilskadekommen".
Arbejdstilsynet er tilkaldt som ved alle arbejdsulykker.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger for nu.
Stort skur
Bygningen, der er styrtet sammen, er en form for stort skur, der stod ved siden af en større industribygning. Skuret var i en etage, og det var primært bygget af træ.
De personer, der blev fanget i forbindelse med sammenstyrtningen, var ved at udføre noget arbejde på bygningen.
Det er uvist, hvorfor skuret styrtede sammen.