Falsk betjent tog fat i bilist

Betjente gjorde ham bekendt med, at det var en alvorlig sag

Offentliggjort Sidst opdateret

"Politi", har en ung mand angiveligt råbt og viftet med et par håndjern, da han var kørt op på siden af en bilist, han var uenig med. 

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

Erkendte på stedet

Forud for udråbet havde den 18-årige "falske politimand" og den 45-årige i den anden bil haft en kontrovers i trafikken på Cordozavej i Solrød. 

En patrulje kom til stedet, og tog fat i den 18-årige, som erkendte, at der havde været en uenighed i trafikken, og at han havde viftet med et sæt legetøjshåndjern. 

Alvorlig sag

Han er nu sigtet for at udgive sig for at være fra politiet - eller have råbt "politi".

- Han blev gjort bekendt med, at det var en alvorlig sag, hvis man udgav sig for at være en myndighed, lyder det afslutningsvist  i døgnrapporten. 

Powered by Labrador CMS