Fanger mand i underbukser og strømper

Borgere ringede ind, da en mand i underbukser rendte rundt i flere haver i et boligområde

Udgivet Opdateret

Bekymrede borgere kontaktede torsdag aften Midt- og Vestsjællands Politi, da en mand blot iført strømper og underbukser piskede rundt igennem flere haver. 

Det skete på blandt andet Bøgevej og Roskildevej i Lejre, lyder det i døgnrapporten. 

Kørt tilbage til sit tøj

Da betjentene fik fat i manden, viste det sig, at der var tale om en 39-årig fra Hvalsø, som blev bedt om at stoppe sin opførsel. 

Han blev derefter kørt til den centrale del af Hvalsø, hvor han havde smidt tøjet. 

- Politiet fandt på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at sigte manden for noget eller i øvrigt foretage yderligere i anledning af hans særlige adfærd, lyder det i døgnrapporten

Den 39-årige mand blev kørt tilbage til det sted han smed tøjet, og så lod betjente ham gå.
Den 39-årige mand blev kørt tilbage til det sted han smed tøjet, og så lod betjente ham gå.
Powered by Labrador CMS