Forbyder kørsel
Forventes først ophævet mandag klokken 12
Der er mandag formiddag udstedt kørselsforbud over Storebæltsbroen for vindfølsomme køretøjer.
Det oplyser Sund & Bælt på Twitter.
Kørselsforbuddet sker på grund af kraftig blæst.
Det forventes at kørselsforbuddet bliver ophævet igen mandag middag klokken 12.
Kørsel med vindfølsomme køretøjer er mandag formiddag forbudt på Storebæltsbroen.
Thue C. Leibrandt/Wikipedia Commons
Hvornår er et køretøj vindfølsomt?
Både store og små køretøjer kan være vindfølsomme. Eksempler på vindfølsomme køretøjer – men ikke en udtømmende liste - er:
Trailere, anhængere, campingvogne (uanset hvilket køretøj de trækkes af)
Øvrige påhæng som f.eks. en tom eller let lastbiltrailer, hvor vægten af traileren er under 10 tons (eller 10.000 kg).
Varevogne, kassevogne, autocampere og minibusser med en totalvægt under 3.500 kg.
Det vil altid være op til chaufføren at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt.
Kilde: Sund & Bælt