Gas-udslip: Hold jer væk!

Område afspærret

Udgivet Opdateret

Opdatering klokken 14.00: Gas-udslippet er nu stoppet.

Midt- og Vestjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede ved Struervej 85 i Holstebro, hvor de har afspærret et mindre område mellem Ringparken og Rendsborggade. 

Årsagen er, at der er sket et mindre uheld, hvor en gasledning med naturgas er blevet gravet over i forbindelse med noget vejarbejde. Det skriver politiet på Twitter:

Politiet forklarer også på Twitter, at gassen stiger til vejrs og er vurderet til at være ufarlig, hvis man holder sig udenfor deres afspærringer. 

Tidshorisont ukendt

Struervej er i samme forbindelse spærret, og man bedes respektere politiets anvisninger på stedet og finde alternative ruter. 

Tidshorisonten er pt. ukendt.

Hvis man som nabo oplever lugtgener, opfordrer politiet til, at man lukker sine døre og vinduer. Der arbejdes på at få lukket for gasledningen hurtigst muligt, så udslippet kan stoppes.

Powered by Labrador CMS