Grufuldt nyt om brand med to døde

Branden var påsat

Udgivet Opdateret

Branden i Bælum i Nordjylland den 18. maj, hvor to mennesker blev fundet døde i brandtomten dækkede over drab og selvmord.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Inden branden blev 54-årige Berit Kjerulf, der var bestyrelsesmedlem i Rockwool, dræbt af sin 54-årige mand.

Derpå satte han ild til deres fælles bolig og tog sit eget liv.

Ingen yderligere kommentarer

- Af hensynet til de pårørende, der er i stor sorg, så ønsker vi ikke at kommentere yderligere på, hvilke konkrete omstændigheder det er, som leder os frem til vores konklusioner, eller hvilke oplysninger det er, som vi i den forbindelse har lagt vægt på, siger lederen af efterforskningen, politikommissær hos Nordjyllands Politi, Carsten Straszek.

- Det beder vi - af hensynet til de pårørende - om offentlighedens forståelse og respekt for," siger Carsten Straszek.

Branden var så voldsom, at røgdykkere ikke kunne komme ind i bygningen.

Han vil ikke kommentere mandens eventuelle motiv.

Nordjyllands Politi oplyser, at de pårørende har frabedt sig enhver kontakt med pressen.

Powered by Labrador CMS