Annonce
Helikopter til forulykket bil
Helikopter og to ambulancer tilkaldt
En lægehelikopter og to ambulancer blev fredag eftermiddag tilkaldt til et uheld i Odsherred i nordvestsjælland.
En bil var forulykket på Kollevej i Veddinge Bakker.
Bilen lå på siden og så ud som den havde påkørt et træ.
Annonce
Der var tale om et solouheld.
Det siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Benjamin Rasch, til TV 2.
Der var to personer i bilen.
Annonce
Lægehelikopteren blev tilkaldt, fordi den første melding lød på, at der var fastklemte i ulykken, og at det derfor kunne være alvorligt.
Men den kom ikke i brug.
Ingen af de to i bilen kom til skade, og helikopteren fløj retur.
Ulykken blev anmeldt til alarmcentralen klokken 15.22, hvor den første melding lød "færdselsuheld fastklemte".