Hev penis frem i linje 100

Politiet efterlyser vidner til episoden

En 17-årig kvinde blev onsdag udsat for en mand, der flere gange onanerede, mens han kiggede på hende.
En 17-årig kvinde blev onsdag udsat for en mand, der flere gange onanerede, mens han kiggede på hende.
Udgivet Opdateret

Politiet efterlyser en mand, der flere gange hev sin penis frem i linje 100.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Onsdag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 17-årig kvinde, der kort tid forinden havde haft en ubehagelig oplevelse i buslinje 100 på vej mod Malling.

Kvinden har forklaret til politiet, at hun klokke cirka 20.10 stod og ventede på bussen ved M.P. Bruunsgade i Aarhus, da en mand gik helt hen til hende og lavede kysselyde med munden op i hendes ansigt.

Da bussen ankom cirka fem minutter senere, steg både den 17-årige og manden ombord.

Onani og øjenkontakt

Manden havde sat sig, så han kunne få øjenkontakt med kvinden, og pludselig tog han sig penis frem og begyndte at onanere, mens han kiggede på hende.

Kvinden mente umiddelbart ikke, at der var andre passagerer i bussen, der så, hvad manden lavede, idet han stak sin penis ned i bukserne, hver gang nogen gik forbi ham, for derefter at tage den frem igen og fortsætte med at onanere. 

Seancen stod på i 10-15 minutter, og ved 20.30-tiden steg manden af bussen ved nærmest at løbe ud.

Herefter forsvandt han i ukendt retning.

Lille - og arabisk af udseende

Måske findes der overvågningsbilleder af gerningsmanden.

- Det er vi ved at finde ud af. Det er en del af efterforskningen, siger Janni Lundager, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Kvinden beskriver manden som:

Cirka 30-40 år gammel, 160-170 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han er arabisk af udseende, med mørkt hør og kort, sort skæg. Han medbragte en lys plastpose, der muligvis indeholdt ølflasker.

Efterlyser vidner

Østjyllands Politi efterforsker sagen og vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set manden både inden han steg på bussen, inde i bussen og umiddelbart efter han steg af bussen.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS