Hvor er resten af liget

Gennemsøgningen af området ved Ilulissat Affaldsforbrænding i Grønland fortsætter ufortrødent

Grønlands Politi oplyser, at der er gjort et nyt fund af en ligdel på affaldsforbrænding i Ilulissat. Politiet efterlyser eventuelle vidner. (Arkivfoto)
Grønlands Politi oplyser, at der er gjort et nyt fund af en ligdel på affaldsforbrænding i Ilulissat. Politiet efterlyser eventuelle vidner. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Gennemsøgningen af området ved Ilulissat Affaldsforbrænding i Grønland fortsætter ufortrødent. 

I øjeblikket vurderes det, at brandfolk og politi vil være nået igennem alt affaldsmateriale senest på mandag.

Onsdag ankommer personale fra Danmark for at hjælpe med efterforskningen i Ilulissat. Retsmediciner og teknisk personale vil foretage en række prøver, der blandt andet kan afdække, hvor lang tid der er gået, siden lig-delene blev adskilt fra kroppen.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Enormt stykke arbejde

- Vi kan allerede nu se, at sagen kræver et enormt stykke arbejde. Grønlands Politi har derfor indsat betydelige ressourcer i Ilulissat for at sikre optimale rammer for efterforskningen samt borgernes tryghed og sikkerhed i byen, siger politimester Bjørn Tegner Bay, som også lægger vægt på brandvæsnets støtte til politiet.

- Uden brandfolkenes hjælp til at gennemsøge forbrændingsanlægget for spor var vi slet ikke nået nær så langt, som vi er. De er ganske enkelt helt uvurderlige og uden tvivl afgørende for efterforskningen, lyder det fra politimesteren.

Ingen er efterlyst

Den storstilede gennemsøgning af affaldsforbrændingen er iværksat efter, at der er fundet flere ligdele fra formentligt en mand.

Ingen personer er efterlyst eller meldt savnet i forbindelse med sagen. Politiet ønsker af etiske grunde ikke at oplyse, hvilke ligdele, der er fundet.

Powered by Labrador CMS