I livsfare efter ulykke

Kørte frontalt ind i lastbil

Udgivet Opdateret

Opdateret: Tirsdag aften oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at manden og kvinden er uden for livsfare. 

To ældre mennesker er i livsfare efter en ulykke på Hornsherredvej cirka 300 meter nord for rundkørslen ved Munkholmvej i Kirke Hyllinge på Midtsjælland.

De to ældre kørte i en personbil, der kørte frontalt ind i en lastbil i modkørende vejbane.

Ulykken skete kort før klokken 13.

- Det er kritisk for dem begge. Der er tale om en mand på 88 og en kvinde på 81 år. Manden er blevet fløjet til Rigshospitalet med akut-helikopteren, mens kvinden blev kørt til Holbæk Sygehus, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Emil Grønning, til Newsbreak.dk.

Ukendt årsag

Årsagen til den voldsomme ulykke er endnu ukendt.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og de to køretøjer.

- De ældre mennesker kommer uvist hvorfor over i modsatte kørebane. Lastbilchaufføren prøver at tage farten af sin lastbil, men det er ikke muligt for ham at undgå kollisionen, siger Emil Grønning til Newsbreak.dk.

De ældre menneskers bil blev kastet ud i grøften ved sammenstødet med lastbilen.

 

De ældre menneskers bil endte i grøften ved ulykken.
De ældre menneskers bil endte i grøften ved ulykken.
Den 88-årige mand blev fløjet med akuthelikopteren til Rigshospitalet.
Den 88-årige mand blev fløjet med akuthelikopteren til Rigshospitalet.
Powered by Labrador CMS