Kæmper mod ilden

Branden under taget er svær at slukke

Flammerne og røgen betød, at mindst fire brandbiler og en håndfuld politifolk rykkede ud til adressen på Køgevejen i Ishøj. Foto: presse-fotos.dk
Flammerne og røgen betød, at mindst fire brandbiler og en håndfuld politifolk rykkede ud til adressen på Køgevejen i Ishøj. Foto: presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

Tirsdag morgen er brandfolk i gang med at slukke en større brand i et hus i Ishøj.

Ifølge vagthavende ved Vestegnens Politi Lars Guldborg, så er alle ni personer fra huset reddet ud.

Én er kørt til tjek for en mulig røgforgiftning.

Kender ikke årsag

Lars Guldborg kan ikke svare på, hvordan branden er opstået.

Men han siger, at brandfolkene stadig er i gang med at slukke branden i huset.

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk

De har svært ved at slukke den brand, der er i gang lige under taget.

To timer

Politiet fik anmeldelsen lige før klokken 04.00 tirsdag morgen.

Branden har altså været i gang i over to timer.

Powered by Labrador CMS