Klodsede tyve måtte give op

Trods flere forsøg havde tyvene kun lidt held med sig. Flere gange måtte de give op

Udgivet Opdateret

Tre mænd blev set køre rundt i Aarhus natten mellem torsdag og fredag, hvor de gjorde adskillige tyveriforsøg. 

Det var dog ikke lige heldigt for dem hver gang.

Sådan skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Måtte flygte

Vidner mener, at de tre mænd havde forsøgt at klodse flere VW Passat'er op på mælkekasser i et forsøg på at stjæle hjul. 

På Stendalsvej forsøgte de sig ved hjælp af en donkraft, men de måtte flygte fra stedet i en lille personbil. 

Gav op

Kort efter var det dog lykkedes dem at stikke af med et hjul fra en Passat, og endnu et hjul blev stjålet fra en Passat på ved Elstedhøj. Men så slap heldet også op. 

Herefter gik tyvene efter en Passat på Gøteborg Allé. Her havde gerningsmænd knust bagruden til bilen for at stjæle et hjul fra den. Men her måtte de give op. 

Mændene beskrives som mellem 18 og 20 år og af østafrikansk udseende.

Flere gange måtte tyvene opgive deres forsøg på at stjæle bilhjul.
Flere gange måtte tyvene opgive deres forsøg på at stjæle bilhjul.
Powered by Labrador CMS