Knaldet: Indbrudstyv sad fast i vindueskarm

Det krævede ikke ligefrem hurtige færdigheder at få fat i en indbrudstyv i en kælder

Det var ikke svært at anholde en indbrudstyv, som var kommet ind i en kælder i Sverigesgade i Aalborg.

Sådan skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten fredag.

Nær sluppet afsted

I første omgang var han nær sluppet afsted med sin ugerning, da en beboer i bygningen opdagede ham, men troede at han var en nabo.

Hun blev senere mistænksom, og ringede derfor til politiet. 

Let at anholde

Da betjente nåede frem, viste det sig, at indbrudstyven sad fast i en vindueskarm og ikke kunne komme fra stedet. 

Ved siden af sig havde han adskillige tyvekoster, som han havde fundet i kælderen.

Patruljen kunne derfor med lethed anholde og sigte manden. 

Powered by Labrador CMS