Knud væk på tredje døgn

77-årig mand stadig ikke fundet

Udgivet Opdateret

77-årige Knud fra Kirke-Hyllinge ved Roskilde er stadig savnet.

Midt- og Vestsjællands Politi appellerede til offentligheden om hjælp til at finde den ældre mand i tirsdags, men han er stadig savnet siden tirsdag formiddag.

Politiet har haft kontakt til hans familie og har gennemsøgt to skovområder i lokalområdet med politihunde, men uden at finde Knud.

Politiet har fået flere tips fra borgere men også uden resultat.

Ønsker fortsat hjælp

Torsdag morgen har politiet med politihunde genoptaget eftersøgningen af den 77-årige i lokalområdet.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgere til at tjekke skure, udhuse og andre bygninger, hvor den savnede måske kunne tage ophold i denne kolde tid.

Har du set Knud, så kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon  46351448 eller ring til nærmeste politi på 1-1-4.

Knud er stadig meldt savnet.
Knud er stadig meldt savnet.
Powered by Labrador CMS