Kørte forsvundet kvinde fast i sneen

Politiet er bekymrede for 41-årig kvinde

Udgivet Opdateret

Midt og Vestjyllands Politi er bekymrede for, hvad der kan væfe sket med den 41-årige kvinde, som nu har været forsvundet i et døgn.

Politiet eftersøger en 41-årig kvinde, der sidst er set tirsdag den 5. december 2023.  

Politiet har onsdag den 6. december ledt efter kvinden i et område nord for Bryrup i Silkeborg Kommune. 

Er bekymrede

- Der er ikke noget, der lige nu indikerer, at der skulle være begået en forbrydelse, men vi er bekymrede for hendes ve og vel, siger politikommissær Kenn Sølvkær fra lokalpolitiet i Silkeborg. 

Kvindens bil er fundet på Fuglsangvej ikke langt fra krydset Fuglsangvej/Vellingvej nord for byen Bryrup. 

Måske kørt fast

- Det ser ud som om, den kan være kørt fast, inden hun forlod bilen, derfor er vi selvfølgelig meget interesserede i, om andre har set hende omkring vejkrydset eller måske hjulpet hende med et lift fra stedet, siger Kenn Sølvkær.

Midt- og Vestjyllands Politi er bekymrede for Kathrines velbefindende.

 Har du oplysninger om sagen, bedes du ringe 114.

Signalement

Den 41-årige kvinde beskrives som: 165-175 cm høj, kraftig af bygning, rødt, kort hår. Bar briller med sort stel. Var iført en kraftig, lyserød/lilla striktrøje med høj hals samt sorte, stramme bukser. 

Lange, brunlige vinterstøvler med hvidt plys på toppen og snørebånd hele vejen ned. Hun medbragte muligvis en lille, sort håndtaske.

Politiet leder med hunde efter den forsvundne kvinde, hvis bil er fundet ved Bryrup.
Powered by Labrador CMS