Annonce
Kvinde amok med maling- det bliver dyrt
Malede biler og huse med rød maling
En 52-årig kvinde fra Sønderjylland kommer nok til at hoste op med en større sum penge, efter at hun natten til søndag gik amok i den lille by Rens.
Ifølge Syd og Sønderjyllands Politi malede kvinden flere huse og biler røde med maling.
Betjente blev sendt til stedet. De blev mødt af den vrede kvinde, som truede med en skruetrækker.
Annonce
Er løsladt
- Kvinden er løsladt efter afhøring, da der ikke er juridisk grundlag for fremstilling i grundlovsforhør, oplyser politiet.
Det er uklart, hvad der fik kvinden op i det røde felt.
Annonce
Politiet efterforsker fortsat sagen og kommer derudover til Rens på tryghedsskabende besøg med en mobil politistation i dag.