Kvinde fløjet afsted efter ulykke

Kvinden slog hovedet ned i en kantsten

Udgivet Opdateret

En 48-årig kvinde væltede på et el-løbehjul på Gullestrupvej i Horsens søndag aften. 

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at den 48-årige mistede herredømmet over løbehjulet og landede uheldigt. 

Fløjet på hospitalet

Kvinden - som havde cykelhjelm på - slog hovedet ned i en kantsten.

Hun blev fløjet til undersøgelse på Aarhus Universitetshospital i en helikopter.

- På trods af cykelhjelmen vurderede man på stedet, at hun alligevel havde fået hovedtraumer, og derfor valgte man at flyve hende til Skejby, siger vagtchef Lars Even til TV Midtvest.

Den 48-åriges tilstand er ukendt. 

Ulykken blev anmeldt af kvindens mand klokken 22.20. 

Den 48-årige kvinde mistede herredømmet over el-løbehjulet og landede uheldigt.
Den 48-årige kvinde mistede herredømmet over el-løbehjulet og landede uheldigt.
Powered by Labrador CMS