Kvinde svæver mellem liv og død
Ramt af bus
En 63-årig kvinde er i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en bus på Nørre Allé i København tirsdag eftermiddag.
Det siger vagtchef Mads Østermark ved Københavns Politi.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor kvinden befandt sig på busbanen.
Annonce
- Hvordan det lige er sket, om hun har overset den, eller om hun bare er gået ud, er det, som vi nu vil undersøge, siger vagtchefen.
Den 63-årige kvinde er blevet bragt til Rigshospitalet.
En del af bussens frontrude blev smadret ved sammenstødet.
Annonce
Politiet fik anmeldelsen klokken 16.03.