Leder efter Gertrud med helikopter og både

Kvindens bil fundet torsdag morgen

Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi leder torsdag efter savnede Gertrud i og ved Vadehavet.

Den 74-årige kvinde forsvandt fra sit hjem i Tønder onsdag morgen.

Hun var kørt i sin metalblå Nissan Micra.

En borger fandt bilen på Slusevej i Højer i Sønderjylland torsdag morgen.

- Vi fik en anmeldelse klokken 06.55 torsdag fra en borger, der havde set bilen stå forladt, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til Nyheder.dk.

Helikopter i luften

Gertrud blev oplyst at være i nedtrykt sindstilstand, da hun forsvandt.

Gertrud har været væk siden onsdag morgen.

- Vi leder nu efter hende med helikopter, både og hundepatruljer inde på land, siger Søren Strægaard.

Gertrud blev efterlyst onsdag eftermiddag.

Powered by Labrador CMS