Mand dør i soloulykke

Kører ind i hegn

Udgivet

En 57-årig mand er død ved en soloulykke fredag ved Helsinge i Nordsjælland.

Politi og redning blev alarmeret klokken 12.36.

Meldingen lyder, at en mand er fastklemt efter en ulykke.

Det var en forbipasserende, der anmeldte det.

Erklæret død

- Lægepersonalet erklærer ham død ude på ulykkesstedet, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Thomas Ratzlaff, til Nyheder.dk.

- Vi ved at han er kommet kørende i østlig retning i en Mercedes Benz personbil, og at bilen er kørt af vejen og blandt andet har påkørt et hegn.

En 57-årig mand døde i en soloulykke fredag eftermiddag ved Helsinge i Nordsjælland.

- Vi skal nu finde ud af - sandsynligvis via en obduktion - om han fik et ildebefindende eller om, han kan have mistet herredømmet på grund af uopmærksomhed, siger Thomas Ratzlaff til Nyhederr.dk.

Powered by Labrador CMS