Mand dræbt i kraftfuld ulykke

Blev fløjet til sygehuset hvor han efterfølgende er blevet erklæret død.

Udgivet Opdateret

En mand er død efter en frontalulykke på hovedvejen mellem Kilden og Gærum ved Frederikshavn.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter tirsdag aften.

Ulykken skete på hovedvejen mellem Kilden og Gærum ved Frederikshavn hvor to biler buldrede sammen.

Politiet blev alarmeret klokken 15.30.

En i hver bil

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, oplyste tidligere tirsdag til Newsbreak.dk at der var en person i hver bil, og den ene var kommet ganske alvorligt til skade. Det er ham, der nu er død.

På Twitter skriver Nordjyllands Politi:

'Politi og bilinspektør har nu afsluttet undersøgelserne på uheldsstedet og der er nu åbnet for trafikken igen. En 64 årig mand fra lokalområdet er som følge af uheldet afgået ved døden på Aalborg Sygehus Syd. Pårørende er underrettet.'

Powered by Labrador CMS