Masser af nøgen-scener

Under brugernavnet "KlammereFyr" delte 40-årig mand hundredvis af nøgenscener 

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand dømt for deling af nøgenscener

En 40-årig mand er blevet idømt syv måneders betinget fængsel for at have delt nøgenscener fra danske film og tv-serier på internettet.

Manden, der opererede under brugernavnet 'KlammereFyr', skal også udføre 120 timers samfundstjeneste som en del af dommen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Under brugernavnet "KlammereFyr" delte en 40-årig mand hundredvis af nøgenscener på internettet.

Mandag er han i Retten på Frederiksberg blevet idømt syv måneders betinget fængsel for at have delt nøgenscenerne, der blandt andet stammede fra danske spillefilm og tv-serier.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

En 25-årig mand er tiltalt for at have skudt en 32-årig mand. Han nægter sig skyldig i skyderiet, men indrømmer, at han har været med til at spore manden. Det kommer frem i Retten på Frederiksberg tirsdag. (Arkivfoto).

Manden skal som led i dommen udføre 120 timers samfundstjeneste.

Erkendte det

Sagen blev ført som en tilståelsessag, og manden erkendte, at han har delt nøgenscener på pornohjemmesiden redgifs.com og det sociale medie Reddit.

På Reddit var han under brugernavnet "KlammereFyr" moderator for gruppen "SeDetForPlottet", hvor han delte 347 nøgenscener, der blev afspillet mindst 4,2 millioner gange.

Det var i en periode mellem marts 2022 og maj 2023, at han kopierede, redigerede og delte nøgenscener på nettet.

Han er derudover dømt for at have delt og downloadet over 25 terabyte data med ophavsretsbeskyttede værker via en fildelingstjeneste ved navn superbits.org.

Powered by Labrador CMS