Annonce
Med ambulance efter ulykke
Bil ender på taget
To personer blev onsdag aften kørt med ambulance på skadestuen efter en trafikulykke på Odensevej i Bogense på Fyn.
Det skriver TV 2 Fyn.
Ulykken skete klokken 18.09.
Annonce
I den første melding til alarmcentralen lød det, at der kunne være fastklemte i ulykken.
Landede på taget
Helt så slemt gik det ikke, selv om bilen, de to personer kørte i, fik en hård medfart.
Annonce
Af ukendte årsager ramte bilen et reklameskilt og et hegn og endte på taget.
De to personer i bilen var selv i stand til at kravle ud af kabinen.
Efterfølgende blev de kørt til behandling for deres skader på skadestuen.
Omfanget af deres skader kendes ikke.