Melding om fastklemte
Spærret i begge retninger
Opdateret klokken 20.11: Vordingborgvej i Rønnede er igen farbar i begge retninger.
Der er sket et uheld i krydset Vordingborgvej/Grunderupvej i Rønnede.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
Politiet er på stedet.
Vejen er spærret i begge retninger.
Uheldet skete klokken 17.45.
Den første melding til alarmcentralen lød: "Færdselsuheld-Fastklemte"
Helikopter landet
På billeder fra ulykkesstedet kan man se, at en lægehelikopter er landet.
Hvorvidt den kommer i brug, er uvist.
Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kasper Skotte, siger til Ekstra Bladet, at der er to biler og fem personer involveret i ulykken.
De fem er hidtil blevet tilset i de fem ambulancer, der er tilkaldt til ulykkestedet.
Der er ingen melding om deres tilstand.
Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.