Milliardær blev 49: Derfor døde Michael

Michael Mortensen blev 49 år gammel

Michael Mortensen blev kun 49 år. Han efterlader sig hustru og to børn.
Michael Mortensen blev kun 49 år. Han efterlader sig hustru og to børn.
Udgivet Opdateret

Den danske milliardær Michael Mortensen døde mandag pludseligt i Schweiz.

Det oplyser familien ifølge B.T. i en pressemeddelelse.

I samme takker familien for de mange kondolancer i forbindelse med dødsfaldet.

Bestyrelsesformanden og storaktionæren i Flügger døde af et hjertestop under en forretningsrejse. 

"Vi vil gerne takke for alle de varme og kærlige hilsner, som familien har modtaget de seneste dage. Vi vil samtidig bede om, at pressen og offentligheden viser forståelse for og respekterer, at vi gerne vil have ro til at bearbejde tabet af Michael", skriver familien. 

Michael Mortensen hørte til blandt Danmarks rigeste. Han havde en formue i omegnen af 2,7 milliarder kroner.

Han efterlader sig hustruen Bettina Mortensen samt parrets to børn.

2. februar blev det kendt, at en dansker i slutningen af 40'erne var død i Schweiz.

Powered by Labrador CMS