Annonce
Motorvej er spærret efter ulykke - røgudvikling fra bil
Bilister skal forvente længere rejsetid på E45 Nordjyske Motorvej i nordgående retning frem til middag.
E45 Nordjyske Motorvej er mandag formiddag spærret i nordgående retning mellem afkørslerne til Randers og Handest efter et uheld.
Det skriver Vejdirektoratets Trafikinformation på X.
Østjyllands Politi skriver på X, at det er til stede på motorvejen i forbindelse med et uheld med flere biler.
Annonce
- Alle er ude af bilerne, men der er røgudvikling fra den ene bil, skriver politiet.
Politiet opfordrer på X bilisterne til at gøre plads til redningskøretøjer og eventuelt holde sig ude af røgen.
Ifølge Vejdirektoratet ventes vejen genåbnet sidst på formiddagen.
Annonce
- Forvent længere rejsetid på strækningen frem til middag.