Nøgen mand med kniv anholdt midt på Hovedgaden

Manden viste sig efterfølgende at være påvirket

Udgivet Opdateret

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt søændag eftermiddag en nøgen mand med kniv på Hovedgaden i Svinninge ved Holbæk.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.33. Der blev efterfølgende sendt betjente til adressen.

Og ganske rigtigt fandt betjentene den nøgne mand, der havde en kniv.

Anholdt

Manden blev anholdt for at skabe ro på stedet, og patruljen sikrede kniven.

Manden er efterfølgende blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han er blevet sigtet for overtrædelse af knivloven, fremgår det af døgnrapporten.

Powered by Labrador CMS