Ny dom i dukkesag

Ifølge Østre Landsret var ophængning af dukke med statsministerens ansigt og et skilt på maven en trussel

Udgivet Opdateret

Østre Landsret har onsdag idømt tre mænd 40 dages fængsel for ophængning af en dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt med et skilt under en demonstration mod coronarestriktioner i januar 2021.

Dermed ændrer landsretten den dom, som Retten på Frederiksberg afsagde i efteråret 2022. Her blev mændene frifundet.

De tre blev anholdt i dagene efter en demonstration på Julius Thomsens Plads på Frederiksberg. Demonstrationen løb af stablen 23. januar 2021 og var rettet mod de coronarestriktioner, som blandt andet ramte mange små erhvervsdrivende.

Hængt op i lygtepæl

Ved demonstrationen blev en mannequindukke hængt op på en lygtepæl. 

Dukken var påsat statsminister Mette Frederiksens ansigt og et skilt på maven. 

Her stod der blandt andet med store bogstaver, "HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!".

Dukken med Mette Frederiksens ansigt blev hængt op i en lygtepæl.

Sigtet for højforræderi

Mændene blev sigtet efter straffelovens bestemmelse om højforræderi, men da de efter anholdelsen blev stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling, lød dommerens vurdering, at det nok var "skudt over målet".

Anklagemyndigheden endte også med at opgive den sigtelse, og de tre blev tiltalt for trusler mod en person i offentligt embede, altså i dette tilfælde statsministeren.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

Tog halvandet år

Det skulle tage mere end halvandet år, før sagen nåede til byretten. 

Efter at være blevet hængt op i lygtepælen, gik dukken op i flammer.

Det foregik i Retten på Frederiksberg. 

En dommer og to domsmænd vurderede, at der ikke var tale om trusler, men om en lovlig ytring fremsat ved en demonstration, som var kritisk over for en politisk beslutning.

Powered by Labrador CMS