Nyt om alvorlig ulykke med to børn

De to børn og kvinden kørte på en ATV frontalt ind i et træ i byen Bryrup. Der var ingen vidner til ulykken

Offentliggjort Sidst opdateret

ATV-ulykke i Bryrup: Børn og kvinde uden for livsfare

En alvorlig ATV-ulykke i Bryrup har efterladt to børn og en kvinde uden for livsfare.

De tre familiemedlemmer blev indlagt på Aarhus Universitetshospital med stabile tilstande.

Ulykken skete, da deres ATV kørte ind i et træ på hovedgaden, uden vidner til stede.

En bilinspektør undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring ulykken.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

De to børn og en kvinde, der fredag eftermiddag kom alvorligt til skade i en ulykke på ATV ved Bryrup syd for Silkeborg, er uden for livsfare.

Det oplyser Jeppe Holgersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Seks og syv år

De tre er i familie og blev alle kørt med ambulance til Aarhus Universitetshospital efter ulykken, hvor de nu er indlagt, og deres tilstand er stabil.

De to børn er henholdsvis seks og syv år, mens kvinden er 29 år.

Ifølge politiet befandt de tre sig på en ATV, der kørte frontalt ind i et træ på hovedgaden i byen.

Ingen vidner

Der var ingen vidner til ulykken, der blev anmeldt klokken 15. De pårørende til børnene og kvinden er underrettet.

En bilinspektør er tilkaldt og skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Powered by Labrador CMS