Trækkes tilbage - kan være farligt for børn

Batteri i fjernbetjening kan fjernes af børn og i værste fald blive slugt. Derfor tilbagekaldes lampe.

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En lampe af mærket Mumuru solgt i blandt andet Coops butikker, der kan skabe illusionen af en stjernehimmel på lofter og vægge, tilbagekaldes.

Selve lampen er ufarlig, men et batteri i en tilhørende fjernbetjening kan fjernes af børn og i værste fald sluges.

- Det primære produkt, lampen, er ufarlig, men det er blevet konstateret, at det dertilhørende sekundære produkt, fjernbetjeningsbatteriet, under visse omstændigheder - og hvis det overlades til børn uden opsyn - kan blive gjort tilgængeligt uden brug af værktøj, lyder det i tilbagekaldelsen.

Derfor tilbagekaldes produktet efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen af hensyn til forbrugersikkerheden, står der i en tilbagekaldelse af produktet.

- Forbrugere, der har købt produktet, bedes ophøre anvendelsen af dette. Produktet kan returneres til købsstedet, hvorefter købesummen vil blive refunderet, lyder det.

Her er lampen solgt

Lampen er solgt i Coop, Dagrofa, Løvbjerg og på diverse netbutikker.

Produktet kan kendes på stregkoden 5740007820007 og på skriften på æsken.

- Tag på en magisk rejse i børneværelset, står der på siden af produktet.

Powered by Labrador CMS