Nyt om dødsulykken
To personer mistede livet - nu har politiet nyt om ulykken
Der kan gå flere uger eller endda måneder før der er et endeligt svar på, hvad der var årsagen til dødsulykken på Landevejen i Hornslet torsdag.
Sådan skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
To dræbt
Her mistede to personer livet, mens otte blev kvæstet - ingen af dem er dog i kritisk tilstand.
Nu afventer politiet svar fra en bilinspektør, før den endelige konklusion om ulykken kan offentliggøres.
Onsdag kom det frem, at der ikke var saltet på strækningen, hvilket kan have haft en indflydelse på ulykken.
Undersøger stadig
Det var to mænd på henholdsvis 32 og 52 år, som omkom ved ulykken, da to busser stødte frontalt sammen.
- Der er foretaget indledende afhøringer af en række af de involverede personer ved ulykken, og der udestår stadig nogle efterforskningsskridt og afhøringer. Østjyllands Politi kommer ikke til at dele løbende efterforskningsskridt i sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt lyder det i døgnrapporten.