Nyt om kvæstet politibetjent

Efterforskningen af en ulykke, der natten til torsdag kostede en 43-årig betjent livet, fortsætter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politibetjent i kritisk tilstand efter ulykke

En 25-årig kvindelig politibetjent er fortsat i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en lastbil på Sønderjyske Motorvej.

Efterforskningen af ulykken, der også kostede en 43-årig betjent livet, fortsætter, og der overvejes tiltale mod lastbilchaufføren.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 25-årig kvindelig politibetjent, der natten til torsdag blev påkørt af en lastbil på Sønderjyske Motorvej, er fredag eftermiddag fortsat i kritisk tilstand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Brug for ro

- Vi er i tæt kontakt med familien, der er glade for den omsorg, de møder, men de har lige nu brug for ro, og vi vil gerne opfordre til, at alle respekterer familiens ønske, siger politidirektør Frits Kjeldsen i pressemeddelelsen.

En 43-årig mandlig politibetjent blev dræbt i ulykken natten til torsdag.

Efterforsker stadig

Efterforskningen af sagen fortsætter, oplyser politiet også.

Når den er afsluttet, skal anklagemyndigheden vurdere, om der skal rejses tiltale mod den 40-årige chauffør af den lastbil, der påkørte de to betjente.

Han blev torsdag sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Torsdag blev der flaget på halv på politigården i Aabenraa, efter at en 43-årig betjent var omkommet i en ulykke på Sønderjyske Motorvej. (Arkivfoto).

Intet om mistanke

Bestemmelserne om uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse indebærer begge, som det fremgår af betegnelsen, at der foreligger strafskyld i form af uagtsomhed.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvad man baserer en mistanke om uagtsomhed mod chaufføren på.

Betjentene var omkring klokken 01.30 rykket ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Uden for bilen

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

- Det tyder på, at de har gået uden for bilen, da ulykken sker. Lastbilen har ramt både bilen og på en eller anden måde også ramt medarbejderne, sagde politidirektør Frits Kjeldsen på et pressemøde på Aabenraa Politigård torsdag.

Kraftigt skadet politibil påladet autotransporter på natlig vej
En betjent mistede livet, mens en anden er indlagt og alvorligt kvæstet
Powered by Labrador CMS