Nyt om skyderi fredag aften

Den sigtede teenager er nu blevet løsladt

Udgivet Opdateret

En 19-årig mand, der natten til lørdag blev anholdt i forbindelse med et skyderi i det centrale Aalborg, er blevet løsladt.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

- Han er stadig sigtet, men man har valgt ikke at fremstille ham i grundlovsforhør, siger vagtchef Bruno Brix.

Skudepisoden fandt sted fredag aften nær Hovedbiblioteket i Aalborg.

Rykkede massivt ud

Politiet rykkede ud efter en anmeldelse klokken 19.18. Nogle timer senere omkring klokken 02.00 natten til lørdag blev den 19-årige anholdt.

Han mistænktes for at være impliceret i skyderiet, oplyste politiet.

Nordjyllands Politi vurderer, at der er tale om et internt opgør i det kriminelle miljø i Aalborg.

Politiet er fredag aften talstærkt tilstede i Aalborg.
Politiet er fredag aften talstærkt tilstede i Aalborg.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 530.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 2. kvartal 2023 og hentet hos Danmarks Statistik den 24. juli 2023).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS