Person død i voldsom brand

Personen er indtil videre ikke identificeret

En person har mistet livet i en brand i et rækkehus i Jyderup på Sjælland.
Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

En brand i et rækkehus i den sjællandske by Jyderup lørdag har fået en dødelig udgang.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, efter at der er fundet en livløs person på brandtomten.

Det er endnu uvist, hvem den døde person er, men det formodes at være husets beboer.

Vedkommendes familie er underrettet.

Opdaget af forbipasserende

Branden blev anmeldt klokken 16.36 af en forbipasserende, der så, at der var ild i enderækkehuset.

Brandvæsnet blev tilkaldt men kunne ikke forhindre, at huset delvist udbrændte.

Ud over at prøve at identificere den afdøde, arbejder politiets teknikere også på at finde ud af, hvordan branden opstod.

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Midt- og Vestsjællands Politi dækker Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.

Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord.

Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Powered by Labrador CMS