Politiet bekræfter: To børn er hårdt kvæstet

Derudover er et tredje barn også kommet til skade i ulykken

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

To børn er svært tilskadekommen efter en trafikulykke i Ringsted mandag aften .

Derudover er et tredje barn også kommet til skade i ulykken.

Det oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Øst.

- Mere kan der ikke siges om deres tilstand, siger han tirsdag morgen til mediet.

Politiet oplyste mandag aften, at to biler med seks personer i alt var involveret i ulykken. Bilerne stødte sammen på rute 150 i krydset ved Sigerstedvej og Bringstrupvej ved Ringsted.

Fragtet med helikopter

De mest tilskadekomne blev fragtet fra ulykkesstedet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Også en lægehelikopter blev sendt til den voldsomme ulykke.

Udmeldingen fra politiet mandag aften lød, at fire af de involverede var uden for livsfare, mens to var kommet alvorligt til skade.

En bilinspektør skal nu klarlægge ulykkens hændelsesforløb.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, som blandt andet tilkaldes ved ulykker med alvorlig tilskadekomst.

P4 Trafik skrev første gang om ulykken ved 17.30-tiden mandag aften.

Powered by Labrador CMS