Politiet efterlyser mand og kvinde

To personer bliver nu efterlyst i forbindelse med et overfald, lyder det fra Østjyllands Politi

En mand og en kvinde var angiveligt vidner til at overfald, som fandt sted på Udbyhøjvej i Randers den 23. september. 

Nu leder Østjyllands Politi efter dem, da de var med til at standse overfaldet. 

Steg ud af bilen

En 40-årig mand blev den lørdag nat udsat for vold på åben gade, da en mand og en kvinde steg ud af en bil, og råbte af gerningsmanden, hvilket stoppede overfaldet. 

De to kom kørende i en mellemstor, hvid bil da de blev vidner til forbrydelsen. 

Foran gul bygning

Hændelsen fandt sted ud for en gul bygning, som tidligere har huset  Nørrejyllands Tøjhus.

De kan ligge inde med afgørende informationer, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen. 

Hvis man kan genkende hændelsen bør man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS