Politiet jagter ham

Manden er mistænkt for drabsforsøg

Udgivet Opdateret

En 42-årig mand blev opsøgt af to personer og stukket med kniv i sit hjem på Anlægsvej i Ringsted natten til onsdag i sidste uge. 

Politiet efterlyser nu 32-årige Ronnie Benjaminsen fra Ringsted, der mistænkes for at stå bag knivoverfaldet. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at de efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Stukket i overkroppen

Den 42-årige meldes uden for livsfare, men han har pådraget sig alvorlige skader eftet at være blevet stukket med kniv i overkroppen.

Overfaldet formodes at være begået af to mænd, men politiet har endnu ikke identificeret den anden mistænkte i sagen.

Dødningehoveder og spindelvæv

Ronnie Benjaminsen beskrives som 178 centimeter høj, almindelig af bygning, lys i huden, blå øjne og kort lyst hår og fuldskæg. 

Han har farverige tatoveringer med dødningehoveder på hals og nakke og et spindelvæv tatoveret på højre øre.

Hvis man ved, hvor den mistænkte opholder sig, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

Politiet jagter denne mand.
Politiet jagter denne mand.

Powered by Labrador CMS