Ung kvinde kæmper for livet

Hun blev alvorligt kvæstet i en voldsom lastbilulykke

Udgivet Opdateret

En 20-årig kvinde er fortsat i kritisk tilstand efter en stor færdselsulykke på E45 Østjyske Motorvej nær Hedensted mandag eftermiddag. 

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind til Vejle Amts Folkeblad

En 27-årig kvinde, som også blev alvorligt kvæstet i ulykken, er dog ikke længere i kritisk tilstand.

Hastet til hospitaler 

En lastbil og hele ni personbiler var involveret i den voldsomme ulykke. 

De to kvinder blev hastet til forskellige hospitaler - den ene med lægehelikopter. Alle andre involverede slap fra ulykken uden større skrammer.

Startede harmonikasammenstød 

Politiets foreløbige undersøgelser tyder på, at lastbilen startede et harmonikasammenstød, efter chaufføren overså, at der var kø, og ramte en bil Men det er endnu ikke helt klarlagt.

Motorvejen var afspærret i over to timer, og først omkring klokken 20.00 var oprydningsarbejdet overstået og alle spor åbne igen.

En 20-årig kvinde er fortsat i kritisk tilstand efter den voldsomme lastbilulykke.
En 20-årig kvinde er fortsat i kritisk tilstand efter den voldsomme lastbilulykke.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at lastbilen ramte en bil og startede et harmonikasammenstød.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at lastbilen ramte en bil og startede et harmonikasammenstød.
Powered by Labrador CMS