Sag om mystisk bro opklaret

Den er gået fra 2003 til 2030 og tilbage igen

Udgivet Opdateret

- De har sgu ændret det.

Sådan lød en besked fra en årvågen aarhusianer til Newsbreak.dk.

Det var selvamme mand, Paul Ray Henningsen, der i første omgang gjorde opmærksom  på et bizart syn på den bro.

En bro - måske fra fremtiden - der nu kommet tilbage til nutiden.

Først skulle den dog gå så grueligt meget igennem. 

Broen, der er en togbro, går over en tunnel, der forbinder bunden af Riis Skov og træskibshavnen på Aarhus Havn.

Underligt syn

I august er Paul Ray Henningsen fra Risskov ude at gå en tur, da han opdager årstallet 3020 på broen. 

Det vælger han at forevige med sin telefon. 

3020 er efter al sandsynlighed at dømme en mildt form for hærværk - at bytte tallene for broens etablering om, så der i stedet for 2003 stod 3020.

Sådan så det ud i en rum tid på broen.
Sådan så det ud i en rum tid på broen.

Newsbreak.dk sætter sig for at finde ud af, hvem der 'ejer' broen. Det skal dog vise sig at være sværere end som så.

Aarhus Kommune oplyste - efter nogen research - til Newsbreak.dk, at broen hører under Banedanmarks domæne.

Banedanmark var dog ikke meget for at vedkende sig broen, men oplyste, at det nu er Aarhus Letbane, der har overtaget "infrastruktur-ansvaret".

Tilbage til nutiden: Nu står der igen 2003 på broen.
Tilbage til nutiden: Nu står der igen 2003 på broen.

Aarhus Letbane ville ikke tage umiddelbart tage ansvaret for hverken bro, tunnel eller tal:

"Broen er ikke ejet af Aarhus Letbane, men tilhører Banedanmark eller Aarhus Kommune. Vi kommer derfor ikke til at ændre på tallene", lød svaret dengang i en mail til Newsbreak.dk.

Det har nu ændret sig. Efter en målrettet indsats fra Aarhus Letbanes side, yderligere research og kontakt til rette medarbejder, er 'ansvaret' endelig placeret. 

Det skal være rigtigt, at selve broen og tunellen som udgangspunkt tilhører Banedanmark, men i og med, den benyttes af Aarhus Letbane, har man her overtaget vedligeholdelsen/infrastrukturansvaret.

- Så vi har informeret de rette personer om, at når de er i nærheden af broen, skal de ordne tallene, lød det fra Aarhus Letbane til Newsbreak.dk.

Det er altså nu sket. 

51-årige Paul Ray Henningsen så det mystiske syn under en gåtur.
51-årige Paul Ray Henningsen så det mystiske syn under en gåtur.
Powered by Labrador CMS