Sigtet: Brød ind for at voldtage kvinde

Politipatrulje kunne anholde mistænkt bare to minutter efter anmeldelse tidligt lørdag morgen

Politiets uniformer
Politiets uniformer
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
Læs mere
00:00
/
01:41
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Mand varetægtsfængslet for voldtægtsforsøg i Kalundborg

En dommer i Holbæk har besluttet at varetægtsfængsle en 39-årig mand for voldtægtsforsøg.

Manden trængte ind i en kvindes lejlighed i Kalundborg og befamlede hende.

Politiet anholdt den mistænkte blot to minutter efter anmeldelsen.

Manden nægter sig skyldig, men dommeren fandt mistanken begrundet.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En dommer i Holbæk har besluttet at varetægtsfængsle en mand, som politiet sigter for at have forsøgt at voldtage en kvinde i en lejlighed i Kalundborg tidligt lørdag morgen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Befamlede hende

Politiet fik klokken tre opkaldet fra en kvinde i begyndelsen af 20'erne. En mand var trængt ind i hendes lejlighed og var begyndt at befamle hende, har vagtchefen oplyst.

Efter blot to minutter kunne en patrulje anholde en mistænkt i sagen.

Forsøg på voldtægt

Manden, der er 39 år, er blevet sigtet for forsøg på voldtægt, oplyser anklager Louise Varberg.

Manden har i den åbne del af retsmødet nægtet sig skyldig. Dommeren er dog nået frem til, at mistanken er begrundet, og at manden af hensyn til politiets efterforskning skal være varetægtsfængslet frem til 15. juli.

Powered by Labrador CMS