Skat advarer: Det passer ikke

Falsk sms i omløb

Udgivet Opdateret

Får du en sms fra 'Skat.dk', der påstår at der har været fejl i din skatteopgørelse og du har penge til gode, så skal du ikke hoppe på den.

Det er ikke ekstra penge du kan bruge til at forsøde sommeren med - det er tvært i mod nok en falsk sms fra nogle, der gerne vil snyde dig.

Skattestyrelsen har mandag morgen sendt et tweet ud hvori styrelsen advarer mod fup-sms'er.

'Flere vakse følgere har gjort os opmærksomme på denne sms. Der er tale om en falsk sms, der ikke kommer fra os', skriver Skattestyrelsen ledsaget af et billede af en af fup-sms'erne.

Sådan ser den fup-sms ud, som Skattestyrelsen mandag morgen advarer imod.
Sådan ser den fup-sms ud, som mandag morgen advarer imod.Skattestyrelsen

Skattestyrelsen henviser samtidig til en side på skat.dk, der guider borgerne i at spotte falske mails og sms'er.

Du kan se siden her: Sådan spotter du falske mails og sms'er

Powered by Labrador CMS