Annonce
Slipper billigt efter særlig råt overfald
Hans alder redder ham
En 16-årig dreng kan takke sin unge alder for, at han slipper meget billigt, efter at han var i retten i Holbæk torsdag.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på X.
Drengen blev fundet skyldig i grov vold.
Annonce
Ved et overfald i juni 2024 gennembankede den 16-årige sammen med to andre en fjerde dreng.
Tramp i hovedet
Retten lagde vægt på, at overfaldet var af særlig rå karakter.
Annonce
Offeret blev sparket, slået, trampet i hovedet og efterladt hjælpeløs.
Trods overfaldets brutale karakter blev straffen til den 16-årige på beskedne fire måneders fængsel - og de blev endda gjort betinget.
At straffen blev gjort betinget, så drengen ikke skal bag tremmer, skyldes den dømtes unge alder.