Slog konen i hovedet med fyldt tekande

Hun blev forbrændt af det brandvarme vand

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En 39-årig mand og hans 17-årige søn er blevet idømt fængselsstraffe for flere års fysisk og psykisk vold samt social kontrol i en familie fra Favrskov Kommune. 

Retten i Randers har dømt faren til et år og tre måneders fængsel for grov vold mod sin hustru og tre af sine børn.

Sønnen skal afsone 10 måneder for vold mod sin lillebror, skriver stiften.dk.

Den nu dømte mand slog blandt andet sin hustru i hovedet med en fyldt tekande. (Arkivfoto).

Kogende vand

En af de mest alvorlige episoder fandt sted i januar 2025, hvor faren slog sin hustru med en tekande.

Kvinden fik kogende vand over sig og endte med en andengradsforbrænding. 

Faren er også dømt for at have slået sine børn med en ledning og et skateboard. 

Retten valgte at tro på børnenes forklaringer, som stod i kontrast til forældrenes, skriver stiften.dk.

Powered by Labrador CMS