Spærret helt af: Finder granat på dansk strand

Ammunitionsryddere er blevet tilkaldt

Offentliggjort

En strandstrækning nær Bjerregård syd for Hvide Sande er fredag blevet afspærret, efter en gammel røggranat blev fundet af en tysk turist. 

Indsatsleder Kristian Rask Hansen fra Brand & Redning MidtVest bekræfter fundet, men understreger, at granaten ikke udgør nogen fare. 

Alligevel opfordres folk til at holde afstand, skriver TV MidtVest.

Amminitionsryddere tilkaldt

Ammunitionsryddere fra Skive Kaserne er blevet tilkaldt i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi for at håndtere røggranaten. 

Det forventes, at de vil tage sig af situationen lørdag, skriver TV MidtVest.

Powered by Labrador CMS