Stoppet uden sele: Mister bilen

Der var pludselig meget galt, da en patrulje traf en 27-årig mand

Det var en uheldig 27-åirg mand, som søndag aften blev stoppet på Voldbjergvej i Risskov af en patrulje fra Østjyllands Politi. 

Sådan lyder det i døgnrapporten. 

Han blev holdt ind til siden, da betjente kunne se, at han både talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen - og at han ikke havde sele på. 

Mere var galt

Og det var nok ikke det smarteste træk at påberåbe sig politiet opmærksomhed på den måde, for det gik hurtigt op for betjentene, at mere var galt. 

Den 27-årige var nemlig i besiddelse af flere poser narko, og derudover kørte han bil mens han var frakendt kørekortet. 

Nappede bilen

Han blev derudover også sigtet for at køre narkokørsel. 

Da han tidligere har kørt bil i frakendelsesperioden blev det besluttet, at køretøjet skulle beslaglægges med henblik på konfiskation. 

Powered by Labrador CMS