Svindel: Advarer mod butikker

Der er sket i stigning i antallet af svindlen

Udgivet Opdateret

I 2022 registrerede danske e-mærket mere end 260.000 svindelshops online.

Det er en stigning på 17 procent i forhold til året før. Tilbage i 2018 var antallet nede på 10.000.

E-mærket er en certificeringsordning, som tildeler mærket til netbutikker, hvis de lever op til en række forbrugerbeskyttende retningslinjer.

I kraftig stigning

E-mærket drives blandt andet af Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Udviklingen tegner et billede af en kraftigt stigende onlinesvindel, som skyller ind over Danmark og giver økonomiske tab for tusindvis af forbrugere og webshopindehavere.

Det skriver patent- og varemærkebureauet Budde Schou i en pressemeddelelse.

Ifølge e-mærket står 2023 til at blive et rekordår for danske virksomheder, som udsættes for onlinesvindel.

Flere ramt

– Vores antisvindelenhed har på årets første syv måneder fået henvendelser fra 64 danske virksomheder, som har fået kopieret og misbrugt deres brand via onlinesvindel mod kun 11 i hele 2022, siger Martin Paludan, der er PR-manager hos e-mærket, i pressemeddelelsen.

- Det er både store og små danske brands, som bliver ramt på omsætningen og omdømmet, når deres brand på den her måde bliver misbrugt til at snyde danske forbrugere, så vi følger udviklingen tæt.

Patent- og varemærkebureauet Budde Schou har samarbejdet med mange virksomheder, der har oplevet onlinesvindel.

Savner handlekraft

De savner mere handlekraft fra de virksomheder, der ejer domænerne - domænehosterne.

– De mere professionelle svindlere bygger shops, der lukrerer helt eller delvist på et bestemt brand i deres domænenavn og oftest samtidig kopierer varemærker, logoer og ophavsretligt materiale. På den måde ser siden fuldstændigt ud, som om den stammer fra den rigtige virksomhed, siger Bjarke Pii Korremann, varemærkechef i Budde Schou, i pressemeddelelsen.

– Problemet med visse domænehostere er, at de i alt for høj grad sidder på hænderne i forhold til at tage hånd om problemet. Det er desværre et gennemgående træk, vi ser både på flere niveauer.

Der er sket en stigning i antallet af butikker, der forsøger at svindle intetanende brugere til at udlevere kreditkort-oplysninger

Mit digitale selvforsvar

Mit digitale selvforsvar er en app udgivet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Formålet med appen er, at give forbrugere mulighed for at gennemskue fup og svindel på nettet og undgå at blive ofre for it-kriminalitet.

Har man appen installeret på en Iphone eller Android-telefon, får man mulighed for at modtage advarsler, der handler om aktuelle trusler. Truslerne er af vidt forskellig karakter og kan både være falske sms’er, falske mails og forskellige former for phishing-angreb, fuptelefonopkald og meget, meget andet.

Ifølge dem, der står bag appen, sendes advarslerner ud på baggrund af oplysninger leveret via samarbejdspartnere. Disse partnere er blandt andet politiet, banker, Forbrugerombudsmanden og andre.

Man har også selv mulighed for at sende tips ind via appen, og viser disse tips sig at være korrekte, kan også de indgå i beslutningen om at advare om en ny form for svindel, der huserer på nettet.

Appen byder også på guides og tips til, hvordan man beskytter sig selv på nettet, og hvad man skal gøre, hvis skaden allerede ér sket.

Mit digitale selvforsvar på Apple Itunes.

Mit digitale selvforsvar på Google Play. 

Læs mere om Mit digitale Selvforsvar hos Tænk.

Powered by Labrador CMS